Stigma del 2
Program:
12:30 Døren er åben
13:00 foredrag starter
16:00 Tak for i dag
Hej Aalborg Tegnsprogsforening
Jeg kommer og holder foredrag om stigma igen lørdag den 11. januar. Sidste gang snakkede vi om hvad stigma er og hvordan det kan se ud.
Denne gang har jeg fokus på stigma og det at have et handicap – nemlig det at være døv. Når samfundet har fokus på det den døve ikke kan og derigennem stigmatiserer døve, kan det føre til internaliseret stigmatisering, også kaldet selvstigmatisering. Det vil jeg gerne kigge nærmere på sammen med jer.
Selvstigmatisering kan f.eks. føre til lavt selvværd, påvirke opfattelsen af hvad man selv kan, svært ved at vise sårbarhed fordi man ikke vil virke svag og social tilbagetrækning.
Den enkelte kan opleve emotionel belastning, social isolation, påvirke arbejdsliv, give minoritetsstress og også betyde at man overfører sine oplevelser og følelser på andre døve. Derfor sker det også at døve selv siger ”typisk døve”, ”typisk døve har ingen situationsfornemmelse”, ”døve er pinlige” eller at man som døv opfatter andre døve som svage hvis de viser sårbarhed.
Jeg starter med at genopfriske hvad stigma er og deltog du ikke sidste gang, kan du sagtens deltage denne gang.
Bagefter forklarer jeg hvad selvopfattelse er og hvordan selvstigmatisering påvirker personen og hvilke konsekvenser det kan have.
Og ligesom sidste gang er der diskussionsopgaver undervejs og gruppearbejde til sidst, inden vi samler op i fællesskab.
Jeg håber I har lyst til at deltage og blive meget klogere på emnet!
Information om arrangementet
Dato og tid Lørdag d. 11. januar 2025 kl. 13:00 til 16:00
Tilmeldingsfrist Onsdag d. 8. januar 2025 kl. 15:00
Sted
Døves Kulturcenter
Grønlands Torv 14
9210 Aalborg SØ
Arrangør
Aalborg Tegnsprogsforening
Tlf. +45 61408280
mail@aalborgdeaf.dk
Samlet antal tilmeldte: 24
Samlet antal tilmeldte: 24
Vi har nemt lavet denne side i NemTilmeld
At arbejde med arrangementer uden et tilmeldingssystem er som at grille i stormvejr på en åben mark. Du kan godt. Men det er unødvendigt bøvlet.
Så sæt grillen ind i læ og prøv NemTilmelds tilmeldingssystem for 0 kr. til dit første arrangement.
Det har gjort arbejdet med arrangementer meget nemmere og meget mere sikkert for os, for persondata om deltagerne forbliver sikkert opbevaret i Danmark – uden at komme på en romantisk jordomrejse i cyberspace mellem techgiganter, cookies og annoncealgoritmer.
PS: Du ser denne reklame, fordi Aalborg Tegnsprogsforening bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser